Thomsens Alle 17, 6700 Esbjerg

Historie, stil, charme og helt igennem speciel ejendom - på den gode måde...

Nu udbydes denne total renoverede villa, der har sit opførelsesår helt tilbage i 1898. Nuværende ejer har foretaget en kæmpe renovering af hele huset, hvorfor det eneste der er tilbage fra det oprindelige hus er ydervægge, samt originalt charmerende trægulv i stuen.

Nuværende ejers forbedringer er mange, men her kan bl.a. nævnes følgende: Boligen er gennemrenoveret i 2008, hvor fjernvarmerør, el samt vandrør er skiftet indvendigt, her er etableret dræn mod nord og vest, samt ny sokkel i begge værelser og gulvvarme i badeværelse samt begge værelser.

Boligen indeholder, nederste niveau: Fordelingsgang. 2 gode værelser. Skønt badeværelse. Lyst og særdeles anvendeligt disponibelt rum under trappen. Dette niveau er "kælder", men modsat næsten alle andre steder, er dette lovligt registreret som boligareal.

Hævet stueplan: Gæstetoilet. Køkken med moderne og tidsløse elementer. Køkkenet er placeret i åben forbindelse til stuen, hvor der er god plads til spisebord og sofaarrangement. Dobbelt stue med brændeovn og over 100 år. gl. massivt trægulv. Fra dette niveau er ligeledes direkte udgang.

Villaen har sine primære rum i 2 plan og har her samlet 116 m2 bolig. Endvidere er der dog et loftrum på 22 m2, der er indrettet til soveværelse og med walk-in (I dette rum er der lavt til loftet, men ligesom i resten af boligen en ekstremt hyggelig atmosfære).

Ejendommens ydre er karakteristisk og bevaringsværdig, haven er yderst vedligeholdelsesnem, her er gode læ- og solkroge og haven placeret, så du er fuldstændig ugeneret. Så her altså alt det gode ved privatliv, mens du har en placering ikke langt fra det pulserende byliv.

Denne bolig er helt klart et besøg værd, der findes ikke en lignede bolig i Esbjerg, der er magen til denne både indvendigt og udvendigt.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.