Kirkevej 21, Hunderup, 6740 Bramming

Byggegrund - Midt i Hunderup

1.036 kvm. grund midt i Hunderup i det hyggelige landsbysamfund.

Byggegrunden er placeret således, man har boldbanen lige overfor, kirken er det næste, man møder på sin gåtur ind i byen for til sidst at ramme byens købmand, så her får man en byggegrund, der er placeret helt centralt i Hunderup.

Området, hvor grunden er beliggende, er fastlagt til blandet bolig- og erhverv, med en tilladt bebyggelsesprocent på 30 %, hvilket giver 310 kvm. bolig. Der må bebygges i 1 1/2 plan med en maksimal byggehøjde på 8,5 m. Lokalplanens bestemmelser undersøges pt. yderligere.

Om Hunderup:
Hunderup er en mindre landsby med kun 4 km. til Bramming, hvor man har mange indkøbsmuligheder og cykelsti hele vejen. Derudover er der kun 12 km. til Ribe og 18 km. til Esbjerg. Hunderup har et godt sammenhold og vilje til at møde naboer i øjenhøjde, som de selv siger: "Vi er en levende Landsby i centrum".

I Hunderup er der mange faciliteter, hvortil der kan nævnes egen børnehave, velfungerende købmand, forsamlingshus, kirke samt bold- og tennisbaner, der er tilknyttet Hunderups Kultur- og Idrætscenter.

Udover ovennævnte har Hunderup mange traditioner, hvortil der bl.a. kan nævnes følgende: Fastelavnsfest, juletræsfest, landsbyfest, Sct. Hans fest, musik- og teaterarrangementer samt diverse øvrige arrangementer.

For mere info om muligheder og området generelt kan et besøg på Hunderup-Sejstrups egen hjemmeside varmt anbefales: www.hunderup-sejstrup.dk

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.